onsdag den 21. maj 2014

Fødselsdagskort

Den ene af kusinerne på Færøerne fylder 40 år i dag, og skulle selvfølgelig have et kort. I onsdags kom jeg i tanke kom, at jeg hellere måtte sende det torsdag, hvis jeg skulle være sikker på, at det nåede frem i tide. 

Det blev til dette kort. Al papiret var i månedspakken for maj fra Picturing The World. Nu krydser jeg fingre for, at kortet er nået frem til tiden. Inspirationen fandt jeg på Pinterest. 


søndag den 18. maj 2014

Kort til konfirmand

Som Randi fortalte i sidste indlæg, så skal de til konfirmation i dag. Svogers forældre spurgte om jeg ville lave et kort for dem, det skulle bruges til en pengegave. Jeg var lidt tom for ideer, indtil jeg fandt denne slags kort på Pinterest, så måtte jeg da prøve at lave det. 

Efter et par forsøg lykkedes det. 


Kortet er lukket med et 'mavebælte'

Kort til at skrive lykønskning på.
Tappen er bøjet, så den er til at tage op af 'æsken'.
Bagpå er der en lomme til penge

Kortet indvendigt, der er ikke plads til meget,
så der er derfor godt til pengegaver. 

Rigtig god søndag derude. Min skal bruges på at være lidt kreativ, hvis lysten rammer mig og en fodboldkamp i eftermiddag i Parken. 

onsdag den 14. maj 2014

Taske og kort til en konfirmand

Vi skal til konfirmation på søndag, og den unge dame ønsker sig penge - det er så kedeligt med en flad kuvert med penge i, så jeg var i Sille-storen og fandt denne taske som jeg rigtig godt kunne lide.
 
Den er lavet i noget papir fra Panduro, og blomsten på tilhørende taggen (stanset ud med bigshotten) er lavet med et punch-sæt også fra Panduro.
 
Der var en vejledning med til tasken, den var en smule bøvlet, men det lykkedes da at få tasken samlet....
tasken er 14 cm der hvor den er bredest, og fra bund til toppen af hanken er den 17 cm

søndag den 11. maj 2014

Gæstedesigner på bloggen

I dag har vi "gæstedesigner" på bloggen.
Det sker af og til at min mand kigger lidt på mine scrap-materialer og værtøjer når han er i gang med sit tog, forleden blev jeg dog noget nysgerrig for han havde også en billedramme liggende (købt i Ikea tiltænkt et andet projekt men str. var forkert)

 
Han havde fat i nogle billeder fra den togbane han havde i kælderen hos sine forældre da han var omkring tyve, de har hængt i en skifteramme, der var gået i stykker, og da vi nu havde Ikea-rammen liggende synes han lige så godt at de kunne komme deri - rammen er temmelig dyb så der blev også plads til et tog og et signal foran

 
 
 og her et detaljebillede, som det måske kan ses han han monteret lys i rammen og i signalet -
 
 der har været stille på bloggen længe, det er ikke fordi vi ligger på den lade side, men med et bryllup lige om hjørnet er det der kreativiteten er blevet brugt - men et takkekort blev det da til i påsken