søndag den 16. juni 2013

Fødselsdagskort til AKA


Annette/AKA fra fødselsdagskortgruppen havde fødselsdag forleden og vi har selvfølgelig hver især sendt hende et kort

Randi:

Solveig havde pinnet kort, som var sødt og enkelt så det valgte jeg at lave, originalen fandt jeg her
Muren er en embossing folder, blomsterne fra gemmerne, bladene er fra en ny die jeg endelig fik prøvet, og cirklerne bagved har Sille sørget for


Solveig:

Jeg havde også pinnet det kort jeg fik lavet til Annette. Og jeg var slet ikke i tvivl om, at det skulle være lilla. Der kom lidt flere "druer" på, inden det blev sendt. 

Endnu en gang tillykke med fødseldagen Annette, vi ved du er blevet fejret i flere dage

onsdag den 12. juni 2013

Nyt legetøj

For et par uger siden, fortalte Nadja, at hun set en maskine til at lave stempler med, en Stampmaker, og at den faktisk ikke var så dyr. I løbet af eftermiddagen fik Randi og jeg også kigget på den og da svoger sagde: "Hvorfor bestiller I den ikke bare" var der ikke langt fra tanke til handling og om fredagen blev maskinen leveret fra England. 

Søndag mødtes vi og skulle lege. De første forsøg var ikke ligefrem noget der fik os til at juble, det var ikke meget vi fik ud af det. Vi brugte det materiale der blev leveret med maskinen. 

I dag mødtes vi så igen, og pludselig gik det meget bedre, for brugte det materiale vi havde købt ved siden af. Vi blev enige om, at det materiale vi i første omgang havde brugt, var for gammelt og måske havde for meget lys. 
Nadja med de første stempler 

Et par af dagens resultater





Dette er lidt af de stempler der blev lavet i dag - det er Nadja der har tegnet motiverne. 

lørdag den 1. juni 2013

18 års fødselsdag

Nevøen blev 18 i søndags, det var meningen han skulle være fejret på dagen, men da hans ønske om grillhygge i kolonihaven ikke rigtig matchede dagens regnvejr er det udskudt til i eftermiddag.
 
 
Jeg har lavet dette kort med papirer fra den blog fra Simple Stories vi fik på SAM, den er simpelthen genial til herrekort - på kortet her har jeg brugt rester fra nogle af de andre kort jeg har lavet med den serie.

Den unge mand er i lære som tømrer men har ikke selv noget værktøj, så Nadja har været på indkøb for os alle
 Det lykkedes endda at få fat i et glas af de sjældne sager :o)