Min svigerinde har lige købt et kolonihavehus, og da vi kiggede på det sammen med hende talte vi om at det nok var smart med en notesbog - så jeg tilbød at sørge for en.
Jeg havde regnet med at tage en A5-collegeblok stive for-og bagside af og så sætte lidt skilleblade og nogle kuverter (til bonner mm.) inden i - jeg troede at den kunne bruge samme huller som bind-it-all- det gør den så ikke! så måtte jeg jo udtænke noget andet....
Så det blev i stedet denne løsning
sagsomslaget blev skåret til så det var lidt større end A5, jeg bibeholdte flappen i højre side, da jeg tænkte den gav et meget godt hold på hele bogen
Den er endnu ikke samlet, men skal i eftermiddag samles med Solveigs bind-it-all og bliver umiddelbart efter afleveret til svigerinden, derfor får I billederne sådan.
Jeg har undladt at dekorere forsiden med fx. mønsterpapir, da den skal kunne holde til mange gange op-og-ned af tasken, borten er washitape - og teksten er en stickers fra American Craft, dear lizzy-collection
Lukningen er en cowboybukse-knap (gemmer altid de ekstra der følger med) og en elastik fra en chokoladeæske
Sagsomslaget var A4, og jeg skulle kun bruge A5, så det overskydende valgte jeg at folde op til en lomme, så der er til bonner eller andet
Bag hver fane har jeg sat et foldet A4 stk. mønsterpapir, syet i top og bund så det danner en lomme
Papiret fra college-blokken hev jeg ud langs den perforerede linie og fordelt mellem fanerne
En anden type lomme, stadig et stk. foldet A4 papir, denne gang på den anden led, og så skåret på skrå
Min mand er lidt betænkelig ved projektet, han kommer nok til at figurere på et par af de "to-do"-lister min svigerinde putter i bogen :o)