søndag den 31. juli 2011

Kort til Cancerkort

Berit fra Cancerkort har igen efterlyst kort. Det passer mig rigtig godt, for jeg har en stor lyst til at lave kort, en ikke rigtig nogle at lave dem til.

Der går lidt masseproduktion i den, for jeg laver som regel 4-6 stk. af hvert kort. 1-2 af dem bliver til et færøsk kort, så jeg er på forkant når kusinen deroppe bestiller en portion.

Jeg forsøger at lave nogle forskellige kort, og til både børn og voksne.

Fodboldkort - jeg kan ikke huske hvor dien er fra, men der er både støvler og bold med

Hello Kitty - de kort er allerede blevet populære

Til musikeren

Jeg blev inspireret af de T-shirts der var populære for et par år siden.
Teksten på kinesisk skulle være rigtig

torsdag den 28. juli 2011

Elefant

Det er gået op for mig, at jeg ikke har vist dette kort. Det indgik i sidste produktion til Færøerne. Et af de få børnekort der var med.

Elefanten er en die fra Panduro.

tirsdag den 26. juli 2011

Lidt forskellige kort

Min nye indkøb er kommet i brug - her er lidt forskellige kort.





mandag den 25. juli 2011

Tag den, Take That

Lørdag den 16. juli skulle jeg, som 40.000 andre, have været til Take That koncert, men den blev som bekendt aflyst. Det var jeg ret ked af, da jeg ikke skal på sommerferie i år, og det ligesom var højdepunktet på min sommer.

Da jeg jo havde brugt pengene én gang, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville shoppe for dem, og hvad bedre end at shoppe scrapting?!

Vi var nogle stykker hos Scrapsisters der gik sammen og bestilte varer hos Sizzix i England, der købte jeg
Hello Kitty die, Hello Kitty border, Sizzix "baglomme", Tim Holtz embossing med træ og murværk.

Og hos Hobbyboden købte jeg en Distress Ink, 3 Marianne Design die, en slæde, et rensdyr og en landsby.

Det var vist det hele.

Jeg ville nu meget gerne have været til koncerten, men erstatningen er nu også helt i orden.

søndag den 24. juli 2011

Julekort

Med det vejr vi har i øjeblikket, så kan jeg kun blive inspireret til at lave julekort - og så hjælper det at jeg har fået nye die fra Marianne Design, de måtte da lige prøves.


fredag den 15. juli 2011

Opstart på julekortproduktion

I går da vejret var trist og det regnede hele dagen gik jeg i gang med årets julekortproduktion.

Jeg startede med at lave julestjerner med Marianne Design die. Disse blomster er alle lavet ud af ét ark rødt og ét ark grøn karton. De har ligget til tørre hele natten efter at have fået en omgang med guld og sølv strickles. De store blomster er samlet med en stjerne-brads og de små har fet et gang flydende perler i midten.