lørdag den 29. januar 2011

diverse kort

Jeg har fået lavet lidt kort i dag, det ene kan ikke scannes så det må vente, for den pc der kan læse vores kameras sd-kort har min datter med på skole.

De øvrige kort er meget enkle, og jeg har lavet dem efter nogle plastskabeloner der var med det seneste nummer af Papercraft Inspirations - der var mange spændende ting imellem så de bliver nok snart afprøvet.

Jeg fik brugt noget af det meget spraglede mønsterpapir jeg havde liggende.

torsdag den 27. januar 2011

Scrapklub hos Scrapsisters

Det er torsdag aften, og der er scrapklub på Scrapsisters der er udfordringer både til lo og til kort - jeg valgte udfordringen til kort

og her er resultatet - jeg er ikke så godt til at få brugt tekst i cirkler på mine kort - men her var det jo let nok :o)
Teksten er printet ud på kraftigt karton

torsdag den 20. januar 2011

endnu et cykelkort

Der var scrapklub på Scrapsisters og Heidi havde fundet et par udfordringer/inspiration frem - men jeg kunne ikke rigtig få det til at spille - så jeg valgte i stedet, at kigge på nogle af de mange kort jeg har fundet på div. blogrundfart og gemt på min pc, og liftede et af dem

og her er resultatet (sløjfen ser gul ud i scanningen, men den har samme farve som båndet under den)

på originalen var der godt nok pyntet med blomster i de 2 af hjørnerne men jeg synes ikke helt det passede sig til motivet med cyklen (blomsterne bliver for store ifht. cyklen)

onsdag den 19. januar 2011

Nyt stempel

Mens herrerne spillede håndbold slæbte jeg et blandet udvalg af bånd og papir ind på spisebordet, så jeg kunne få afprøvet endnu et af mine nye stempler, nemlig cyklen fra Hero Arts, også denne gang har jeg været via deres inspiration her . I julegave har jeg også fået en brun stazon det er den jeg har brugt her, og kan godt li' at aftrykket ikke bliver så "hårdt" som hvis det er sort.



mandag den 17. januar 2011

jo, den fez ind

Som Solveig skrev tidligere blev min yngste datter 18 i går - og jo den fez helt klart ind, hun behøvede ikke at åbne kortet for at gætte hvad gaven var.
I øvrigt er det lige før Solveig bør have sin billet gratis, fordi hun ville give Nikita en endte vi med at skulle være 8 afsted. Hun fortalte om det til en veninde, og vupti så købte hun 3 billetter til sønnen i fødselsdagsgave, hun selv og manden skal selvfølgelig også med :o) og så bestilte hun så samtidig et kort hos Solveig magen til det hun lavede til Nikita.

Vores ældste datter og hendes kæreste havde gave med fra hans forældre og bror, og så hører der sig jo et takkekort til

Så jeg fik afprøvet endnu et af mine nye Hero Arts stempler, jeg har haft god inspiration af deres Flickr-konto hvor man kan slå et enkelt stempel op med nr. eller navn, og frem kommer en masse spændende ting lavet af nogle rigtigt dygtige piger rundt omkring i verden.

Det blev til dette enkle kort, en opsætning jeg helt sikkert skal bruge igen:

for at få proportionerne til at se rigtigt ud har jeg skåret i højden, så kortet er 10,5 x 13 cm

fredag den 14. januar 2011

Fez den...

Randis yngste datter fylder 18 år på søndag og skal selvfølgelig have en fødselsdagsgave. Hun er nærmest umulig at købe gave til, da hun ikke rigtig ønsker sig noget. En Strøgtur med storesøster hjalp ikke meget på "problemet". Efter meget snak frem og tilbage blev det til sidst til, at hun får en billet til Ørkenens Sønner, som hun er ret vild med - det bredte sig som ringe i vandet, så vi er 8 der skal ind og se dem samme med hende. Først den 22. juni, men det var der vi kunne få de bedste billetter.

Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skulle lave på kortet, indtil Randi foreslog noget med en fez. Resultatet kan ses her.

Fez og tekst er skåret ud på Sille. Jeg har forsøgt at lave teksten så den ligner Ø.S. så meget som muligt. Kvasten er fra Panduro, den sidder fast med en hampesnor.

Jeg ville gerne have haft billetten "hængende" i en lomme på indersiden, holdt fast af snoren fra forsiden. Men billetten var for stor, så det blev en vandret lomme i stedet for.

Jeg glæder mig meget til at give hende billetten og til selve showet.

lørdag den 8. januar 2011

Divaer

Så fik jeg endelig leget med nogle af mine nye ting, jeg lagde ud med divaerne.

De er begge farvelagt med distress ink

Den første er lavet i foldet A5, det er lige i det mindste til de stempler, men ved at skære motivet i oval synes jeg det er lykkes meget godt


Det andet er lavet i 15x15 hvor jeg har punchet kanten med min nye MS punch
baggrundspapiret er et stykke hvidt karton som jeg har stemplet med baggrundsstempel i samme farve som jeg har malet damen med, og derefter embosset, og efterfølgende malet de hvide områder med samme farve bare fortyndet lidt.

fredag den 7. januar 2011

Team Dulledas - minialbum af A5 kuverter

Datteren deltog sidste år i et sæbekasseløb og vi var flittige med kameraet, før jul fik jeg endelig taget mig sammen til at redigere, og ikke mindst bestille billederne.
Inden influenzaen overmandede startede jeg og blev endelig færdig i går.

Siderne er sorte A5 kuverter fra Tiger, de er billige, de er kraftige, og så kan jeg jo udnytte nogle af dem til at gemme lidt journaling. Jeg har samlet det nærmest som et ringbind, med scrappersringe der går gennem omslaget og samler indholdet.

Der er meget bevidst ikke meget pynt på dels fordi papiret er meget spraglet og fordi der ikke er meget pussenus over datteren.


her kan man se hvordan ringene går gennem albummet
 jeg har beholdt højden på kuverterne men har kortet dem ned dvs. de faktisk er åbne i den ende hvor der er huller til ringene., størrelsen passer fint med mønsterpapir i 15,x15 så jeg får til 4 sider af et ark.

på nogle få af kuverterne havde jeg vendt kuverten så enden der var skåret af gav plads til lidt journaling

mandag den 3. januar 2011

Bogæske-æskebog

En veninde har inviteret til fødselsdag med sushi og drinks på lørdag. Da jeg bad om en ønskeseddel, fik jeg at vide, at det havde hun ikke rigtig nogen af, så jeg måtte være kreativ... Ja, det er jo heller ikke noget problem, men jeg var godt klar over, at det var i valg af gave hun mente. Min første tanke var at købe en bog, da hun læser meget, men da hun også køber mange bøger selv, var det lidt svært at finde på noget. I stedet har jeg valgt at hun skal have Turen går til Rom, da hende og hendes mand skal derned i foråret.
 
For at det ikke skulle være for kedeligt, og fordi jeg godt kunne tænke mig at lave en "bogæske" har jeg valgt at lave sådan en til indpakningen. Jeg har forsøgt at holde den meget enkel, så den passer til sushi og drinks...



Desværre tænkte jeg mig ikke helt om, da jeg skar i kartonnet, så jeg glemte at tage højde for, at der også skulle være en ryg, derfor "stumper" den i begge ender.

Kortet er lavet så det matcher æsken. Desværre havde jeg ikke mere af den grønne karton jeg brugte til bogen, så jeg måtte bruge noget i en lidt anden grøn farve.

Forsiden


Kortet åbnet

Bagsiden

lørdag den 1. januar 2011

Fødselsdagskort klub

Som Solveig tidligere har skrevet er vi begge med i en fødselsdagskortklub der består af 11 kvinder der sender fødselsdagskort til hinanden - og hold da op en masse inspiration man kan få - en ting er at se tingene i div. gallerier og på blogs og beskrivelser af hvordan det er lavet noget helt andet er at få dem i hånden så man rigtig kan føle detaljerne

Jeg beklager fordi de bliver lagt lidt sent på - men i første omgang ventede jeg lige på de sidste kort, og efterfølgende var en af "julegaverne" fra min mand en gedigen gang influenza, og nej jeg kunne desværre hverken returerner eller bytte den :o)

Det er ikke alle kort der er kommet frem men nu får I dem jeg har:

Det første er fra Pipi 64 er et flot kort med 3d billede men anderledes end man normalt ser det- her bliver det fremhævede område mindre og mindre:

Det næste kort er fra Dorte, blev lidt forvirret i første omgang, havde ikke set at en af deltagerne på listen bor i Norge - men det er et rigtig flot kort med mange detaljer, bla hvordan opbygningen går igen på hele kortet, både forsiden med et Whiff of Joy stempel, inden i kortet, og bagsiden med Dortes eget stempel

Dette er fra Annette - AKA også med mange flotte detaljer, bla. brug af flere forskellige slags mønsterpapir, noget jeg selv er dårligt til - men her ligner det jo en million - en sød detalje er at enkelte steder på stemplet er fremhævet med glimmer

Dette her er fra Evil Eve, en enkelt flot opbygning, jeg har netop selv købt den punch med sommerfuglen, og de der metaldimser har jeg kun set på billeder - skønt at få en at studere nærmere - men jeg tænker stadig over om baggrundspapiret er et stempel eller mønsterpapir :o)

Dette her er fra Pernille et rigtig flot eksempel på et kort uden et stempel til at "bære" kortet , jeg har været i gang med at tælle og regne på den roset, den skal helt klart afprøves - og igen noget jeg ikke har haft fingrene i før nemlig "dew drops" tror jeg de hedder, de giver en flot effekt

Dette er fra Heidi igen et flot eksempel på kort uden stempel - men flot lag-på-lag mønsterpapir, og en "bregne"punch magen til den jeg fik i julegave af pigerne


 og her er hvad jeg vil kalde et "typisk" Thormosekort, og Solveig var helt med på hvad jeg mente da jeg sagde det :o) Jeg måtte ind og "kratte" med neglen for at konstatere at det er "snydesyninger" men flot lavet, for alle hullerne er lavet med en tynd nål, og derefter er der tegnet mellem dem med en tynd tusch, også her er flere detaljer på stemplet fremhævet med glimmer - rigtig flot - og igen en masse lag-på-lag, med alle de flotte eksempler inden for rækkevidde burde jeg kunne lære det også her er der inspiration til brug af nogle af mine nye punch.

Det blev et langt indlæg, men jeg synes de flotte kort fortjener det, og jeg kan kun sige tusind tak for dem alle sammen, de vil helt sikkert blive taget frem og studeret mange gange endnu