tirsdag den 28. december 2010

Kort

Jeg har fået nye stempler i julegave - både af familien og af mig selv. Dem har jeg leget lidt med i dag, jeg er selv godt tilfreds med resultatet. Heldigivs er der rigtig mange muligheder med de stempler, så jeg glæder mig rigtig til at komme i gang med at lege. (Skal bruge 5-6 fødselsdagskort i januar)


Baggrund og tekst er stemlet med Distress Ink
Vintage Photo, selv om det er svært at se

mandag den 27. december 2010

Scrap gaver

Hvor heldig kan man være når man får næsten alt hvad der står på scrapønskesedlen:

Både mine forældre og mine døtre havde allieret sig med Solveig, så der var blevet købt scrapsager i lange baner både på nettet, og på en hemmelig tur til Love2Scrap

Jeg er en af dem der er så heldige at det altid er helligdag på min fødselsdag, for jeg havde fødselsdag i går 2. juledag, jeg fik dog min gave 1. juledag for der var vi samlet hos Solveig til julefrokost; vores forældre, vores ældste datter og hendes kærest og selvfølgelig min mand, vores yngste datter måtte desværre blive hjemme i sin seng med en hidsig hoste og forkølelse.
De havde valgt at slå sig sammen, så jeg fik en lækker striktrøje og så lidt flere lækkerier, så jeg er glad for jeg har fri i næste uge for der skal leges:


Jeg er, som Solveig skrev i går, med i fødselsdagskortklubben hos Scrapsisters og den sidste uges tid eller mere er der dumpet den ene kuvert efter den anden ind af brevsprækken - alle meget spændende og en del lidt tykke - men alle med en bemærkning om at den først måtte åbens 2. juledag. - puha det holdt hårdt - men dejlig da jeg endelig kunne åbne dem - og det er nogle rigtig flotte kort jeg har modtaget - jeg skal nok vise dem frem, vil blot lige vente, der bør komme et par stykker mere, så de kommer nok når postdk har fået gravet dem ud af snebunkerne.

Vi valgte at holde fødseldsdagen da vi alligevel var samlet 1. juledag har vi holdt en hygge-hjemme-dag i dag og jeg har fået leget lidt med nogle af stemplerne, nemlig det ene fra Kanban og baggrundsstemplet fra Hero Arts, men jeg tror I kommer til at se mere til begge dele

søndag den 26. december 2010

I dag er det Randis fødselsdag

Randi har fødselsdag i dag, og da vi begge er medlem af Fødselsdagskortklubben på Scrapsisters, skulle hun selvfølgelig også have et kort fra mig.

Stemplet er fra Hero Arts nye kollektion, det købte jeg samtidig med jeg købte fødselsdagsgaver til Randi. Da vi valgte at fejre hendes fødselsdag i går, hvor vi alligevel holdt julefrokost, fik hun sine gaver der. Jeg valgte samtidig at give mit fødselsdagskort, meget heldigt, for jeg havde glemt at skrive i det - jeg havde været så optaget af, at det skulle i kuvert, det var smuttet, så det blev hurtigt gjort.

Kortet ser sådan ud

Jeg går normalt ikke op i symboler når jeg laver kort, men da jeg havde mulighed for at lave noget der ligner et regneark, kunne jeg ikke lade være med at sætte det på - Randi arbejder rigtig meget med regneark.

Endnu en gang tillykke med fødselsdagen, Randi

lørdag den 25. december 2010

Gavekort i julegave

Vores forældre skal til Færøerne til sommer, og da jeg synes de skulle se landet fra oven, gav jeg dem en helikoptertur i julegave. Jeg vidste ikke om det var noget de var interesseret i, så de fik et gavekort, hvori er stod, at de kunne bruge pengene på en helikoptertur eller bruge dem (som tilskud) til en frokost eller middag når de er deroppe. Umiddelbart tror jeg det bliver til helikopterturen.

Bjergene og helikopterne har jeg købt hos Sille.


Svoger skulle have en værktøjskasse i julegave, men den var desværre udsolgt, så i stedet fik han en hjemmelavet - som dog ikke er stor nok til hans behov. Rawplugs'ne er en intern joke. Randi og jeg købte nogle opbevaringsbokse hos Snarremosegaard, de kostede 3,- og så fulgte der rawplugs med, jeg har flere gange spurgt svoger om han ikke var interesseret i at få nogle af mine, og det var han ikke. Så måtte han jo have dem, uden at blive spurgt. Og så gav de samtidig noget vægt i æsken.

Rigtig glædelig jul

torsdag den 23. december 2010

Juletræstæppe

På flere blogge har der været billeder af juletræstæpper, så vi vil da også vise vores. Det er vores mor der har syet dem til os, det var en del af gaven til vores 40 års fødselsdage.

Solveig har kun juletræ de år hun holder juleaften, så det er ikke så tit det bliver luftet.

Solveigs tæppe
Randi og hendes familie har juletræ hvert år, så det bliver brugt noget mere


                                                               tæppet hos Randis familie

                                                                 og et nærbillede

onsdag den 22. december 2010

gavekort,toffifee-æske

Min ældste datter spurgte om jeg ville lave et gavekort for hende til kæresten der skal have en jakke i julegave, men hun vil gerne vente med at købe den til udsalget i januar (man er vel flyttet hjemmefra og skal til at kigge lidt mere på pengene)

Jeg synes at et fladt kort i en kuvert var lidt kedeligt, så det blev til et pop-up kort på en Toffifeeæske, jeg havde ikke prøvet at lave nogle af delene før, så jeg måtte lige øve mig lidt først.

Og her er så det endelige resultat

Papiret, er fra Panduro købt på udsalg lige efter sidste jul - stemplet er forresten også fra Panduro

jeg har tidligere fået et engelsk scrap/kort magasin hvor der var en masse vinter-diecut med så jeg tænkte de var passende til en vinterjakke (billedet af jakken er en clipart)

det var rimelig nemt at lave, så jeg skal have lavet en mere til min yngste datter der skal have et par arbejdsbukser, men sådan nogle er hun nødt til selv at gå ud og købe

tirsdag den 21. december 2010

scrapopbevaring

Det er ikke blevet til så meget kreativt de sidste par måneder, datteren er flyttet sammen med kæresten, så der var lige 70 kvm lejlighed der skulle males - heldigt at hun har 1/4 uddannelse som maler - og at lillesøster også er startet på grundforløbet som maler. Da den ældste flyttede skulle den yngste overtage hendes værelse, det betød endnu en gang maling og flytten rundt med tingene herhjemme, for vi overtog hendes værelse, der er husets mindste, til al den opbevaring vi hidtil har haft i stue og soveværelse.
Og det bedste af det hele, jeg har fået en fornuftig opbevaring af alle mine kreative ting så de er nemme at komme til. Jeg har fravalgt en decideret scrapplads i rummet for det er ikke så hyggeligt hvis jeg sidder der og manden i stuen - så der skal stadig scrappes i stuen og så må jeg tage det med ind jeg skal bruge.

Her er så lidt billeder, det hele er klaret med hvad vi havde i forvejen, og et par reoler vi fik af Solveig som også har været i gang i hele sin lejlighed, og vi har været med undervejes med hjælp til at samle og flytte møbler ordne lamper m.m.

Reolerne under vinduet har en rigtig god ståhøjde, så der er afsat plads til at jeg kan stå der at arbejde hvis jeg lige skal have lavet et kort el. lign og ikke gider hive det hele ind i stuen

Der er blevet plads til at bigshotten kan stå fremme permanent, i kurven ved siden af står mine dies m.m.
 I den anden ende af bordet har jeg fået plads til limpistoler og varmepistol - men overvejer at bytte om på det og bigshotten, for strømmen er i den ende
 I den ene halvdel af reolen huserer jeg med papir, album, kuverter m.m.
 Modsat reolen står en skænk hvor jeg har fået plads til punch og stempler i de 2 af skufferne

søndag den 19. december 2010

Julekort på samlebånd

I sidste uge afleverede jeg en stor stak julekort til en tidligere kollega. Det har gjort at jeg ikke havde fået lavet kort til mig selv. Det gik jeg i gang med i går, samtidig med jeg så håndbold i TV, jeg synes mit resultat er noget bedre end landsholdets.

Det blev til disse kort, jeg har lavet 8 stykker i alt, de sidste 4 ligner disse. Blomst og krans er købt hos Silhouette. Pynten på kransene er flydende perler. Stjerne i blomsterne er brads, vist nok købt i Holland. Stemplet skulle nok havde været lidt større, men det opdagede jeg først, da jeg havde stemplet og embosset alle 8 kort.

torsdag den 16. december 2010

Kort til en kollega der går på pension

En af mine kollegaer har valgt at pensionere sig selv i en alder af 60 år, han er født på landet, og har arbejdet siden han var 6, så nu mener han at han har "aftjent sin værnepligt" -
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle putte af tekst på kortet, men kom i tanke om nogle "sætninger" jeg fik i Scrapsisters julekalenderen sidste år - jeg er ikke så meget for at bruge engelsk tekst på mine ting, men i dette tilfælde drejer det sig om en der dels har været soldat i udlandet, og dels har rejst meget i sine efterfølgende job, og derfor valgte jeg at bruge et par af dem. Han tænker meget på sit helbred, og går bla derfor mindst en time hver dag og det er "sætningerne" er valgt ud fra.

Papiret er Graphic 45 - skruerne er brads købt i Holland forrige sommer.
Stemplet på kraft-papiret er "friends"

 Indersiden: kraft-papiret er indmaden fra en rulle gavepapir, en kollega havde pakket gaver ind til en kunde, og der var nogle stykker i overskud, hun hørte om jeg ville have det, og fik i det samme øje på pappet indeni, om jeg også kunne bruge det - og jeps det kan jeg - har igen brugt "friends" stemplet og en TH mask - teksten skal printes ud og sættes på det stribede papir, men jeg ved endnu ikke hvad der skal stå, så jeg må nok tage distress ink og tape med på arbejde så jeg lige kan behandle papiret inden det sættes ind.

tirsdag den 14. december 2010

Så kom jeg også i gang med lidt julekort

Vi er efterhånden ved at være færdige med at hjælpe datteren og hendes kæreste i deres lejlighed, og har fået ordnet i vores egen lejlighed så vi nu har et værelse hvor bla alt mit scrap kan opbevares og med en stå-scrap-plads til når jeg ikke gider slæbe det hele ind i stuen.
I lørdags havde vi lidt tid inden vi skulle ud af døren, så jeg fik lavet 6 julekort på samlebånd, stempelaftrykkene var farvelagt på forhånd, så går det jo lidt stærkere

Scanningen har desværre snuppet toppen af kortet.
Stemplet er fra Whiff of Joy og farvelagt med distress ink, bærrene og "flammen" har fået lidt glossy accent så det giver lidt spil - tror papiret er fra Panduro, det er rester fra julekort-croppet i november hos Scrapsisters


Den lille hyrde er et stempel fra Sarah Kay -papiret er fra Tiger eller Søstrene Grene, det er lidt voldsomt i mønstret men jeg tænkte at når der både var billede og matte så gik det nok

Både luciabruden og den lille hyrde minder mig om da jeg var barn, jeg var spejder i mange år, og der var tradition for luciaoptog til juleafslutningen med forældre, jeg deltog selv kun et enkelt år (synger ikke særligt godt) men et år manglede de en høj pige til at stå bagerst, og en der turde synge for, så det blev mig!
Og den lille hyrde minder mig om de utallige krybbespil jeg har været med i da jeg i årene omkring konfirmationstiden kom meget i ungdomsklubben i kirken.

fredag den 10. december 2010

Snemandssuppe

Jeg får besøg af en veninde i næste uge - hun har to piger på 4 og knap 6 år, som plejer at få en lille ting til jul. I år synes jeg de skal have snemandssuppe, og har sådan "af ren nysgerrighed" spurgt om de drikke varm kakao, det gør de heldigvis. Boksene er ens, bortset fra et navneskilt.
Boksen har jeg lavet efter en vejledning på denne blog, det var så let, at jeg var overbevist om, at jeg havde gjort noget forkert.



Forsiden

Bagsiden


tirsdag den 7. december 2010

Minialbum af A5 kuverter

Jeg har længe kigget på diverse videoer på Youtube med minialbum lavet af papirposer eller kuverter, og kunne godt tænke mig at lave noget lignende, dog har jeg ofte tænkt, hvad dem på videoerne bruger albummene til for der er så meget pynt og tingeltangel at det kan knibe med plads til billederne :o)

I søndags skulle vi til juletamtam hos noget familie og ville selvfølgelig gerne have noget med til værtsparret, sidste år havde jeg lavet et "værtindesæt" med lys, tændstikæske postit m.m. så den var ligesom brugt - men så kom jeg til at tænke på at de blev bedsteforældre i marts (faktisk dagen efter vores sølvbryllup) og hvis de er som mange andre har de taget af ton af billeder (det ved jeg de har) men de ligger bare på pc'en, så jeg har lavet et album til dem hvor de selv kan sætte billeder ind af den lille prinsesse.

Sommerfuglene er fra min nye Martha Stewart punch, E'et er en chipboard beklædt med karton, og resten af navnet er stanset ud med min Tim Holz-die


Billetten er fra et ark jeg har downloadet hos Scrapsisters

På hvert opslag dannes der en lille lomme som jeg har sat et indstik i som kan bruges til billeder eller journaling

Blomsterne er limet ovenpå en lille strimmel plastik så billedet kan komme ned bagved

Hver anden kuvert har jeg åbnet i enden så der er plads til endnu et indstik, lommen er temmelig trang så jeg har ikke gjort det store ud af pynten

Blomsterne er fra et engelsk scrapblad jeg indimellem har mulighed for at få fat i

Jeg var så heldig at papiret var meget spraglet (nærmest lavet i store felter) så hele indstikken, med den lille blomst, ser sådan ud jeg har ikke gjort noget ved den
 Også her har jeg beklædt en chipboard med papir, og som det måske kan anes sidder pynten på en plasstrimmel så billedet kan listes ned bagved

Og her er sidste side strimlen af mønsterpapir sidder kun fast i siderne så billedet kan være der

 og et nærbillede af den lille bamse der sidder og passer på

Jeg har efterfølgende sat et par billeder i, og gaven blev afleveret pakket ind i cellofan og med en rulle dobbeltklæbende tape, så er der ingen undskyldning for ikke at sætte billeder ind. Modtageren var lidt betænkelig ved at skulle være kreativ, men mente nok hun kunne finde ud af at sætte billederne ind

søndag den 5. december 2010

Fødselsdagskort

I sidste uge havde Moster Olivia fødselsdag, og da hun er med i fødselsdagsklubben på Scrapsisters skulle hun selvfølgelig også have et kort fra os hver, det ene blev desværre lidt forsinket på grund af sneen i Københavnsområdet - men det nåede da frem til sidst.

Her er det Randi sendte:




Og her er det Solveig sendte



torsdag den 25. november 2010

Endnu et album fra Færøerne

September måned tilbragte jeg på Færøerne, hvor jeg bl.a. slægtsforskede og mødte dele af min fars familie som vi ikke har haft kontakt med i mange år. Det var en kæmpe oplevelse, hvor jeg oplevede den fantastiske natur og overværede et grindedrab. Jeg skrev alle mine oplevelser i en blog, som kan ses her, hvis det har interesse.
Der mangler et årstal, men det har jeg ikke på min die, så den kommer på senere


Med hjælp fra "slægtning" som jeg mødte deroppe i sommer lejede jeg en lejlighed i Torshavn.



Det er de dansende piger der står på "Det glade hjørne"



Jeg sørgede for at have mit kamera med, når jeg gik ud af døren, så jeg fik taget mange gode billeder i Torshavn

På familiebesøg på øen Sandoy, det var tåget, men stadig rigtig flot. Det kan være svært at se det nævnte hus, men det står der

Min fars fætter bor med denne udsigt - man kan undre sig over, at de flytter væk fra det















Som nævnt oplevede jeg et grindedrab, det er omtalt på den anden blog, så jeg vil bare lade billederne tale for sig selv.





Grandkusinen som tog sig meget af mig, var så sød at køre en tur, så jeg kunne opleve denne fantastiske udsigt - hun var så sød at gøre det to dage i træk, da jeg ikke havde SD-kort i mit kamera den første dag